Åbningstider i caféen
Tirsdag, onsdag, torsdag, fredag 11.30-15.30
Lørdag 11.30-15.00
Søndag og mandag lukket
Det Store Karl-e Bankospil

Vi prøver endnu en gang at arrangere et bankospil, det er flere år siden vi sidst har haft, og det er blevet efterspurgt. Gevinsterne er venligt sponseret af byens erhvervsdrivende. Vi spiller 10 spil. der vil også være mulighed for amerikansk lotteri.Billetprisen includerer 6 plader.

Noget værre rod!
Nikolaj vil prøve at lave et program med de viser, han har haft mest glæde af at spille de sidste 50 år.
Det bliver en uskøn blanding af sange fra Amerika, Irland, Danmark og Australien.
Og muligvis også andre lande.
Hver sang vil naturligvis få sin egen fortælling, som placerer den i tid og sted, og hvad han ellers kan finde på.
Det bliver noget rod, men derfor kan det godt blive godt.

Rockin' Shads er et erfarent band, der spiller internationale hits fra 50'erne, 60'erne og 70'erne, krydret med danske klassikere som folk kender og kan synge med på.
De spiller bl.a. Beatles, Elvis, Stones, Creedence, Cliff, Shadows, Searchers og meget mere.
Af danske navne kan nævnes Kim Larsen, Bamses Venner, Shu-Bi-Dua, John Mogensen, Four Jacks o.s.v.
Guitaristen spiller til daglig i pigtrådsorkestret Rocking Ghosts.
Vores pianist Toke Glæsel har tidligere spillet i Karl-e med sit Fats Domino Tribute "Toke & The fat Boys" så de har kendskab til Karl-e og deres publikum.
De har desuden spillet jobs sammen med Shu-Bi-Dua 2.0, The rocking Ghosts, The Works, Chimbo's Revial, Michelle Birkballe & Rock Nalle, Rubberband, Brian Troy & Elvis on my Mind, The Scoops, Torben Lendager & Roosters, The Scooters, Bobo Morene og Black Maria for blot at nævne nogen.
Vi spiser sammen er nu igeng igen, og brunkål er et stort ønske.
Jamen det bliver ikke meget bedre. 😁.
Mere omtale følger

NoBigDeal – musik med kant, energi og masser af genkendelse.
NoBigDeal har eksisteret siden 2001 og er et rutineret liveband med kærligheden til den gode musik som drivkraft.
Vi er fem musikere – sangerinde, guitar, bas, keyboards og trommer – der spiller, fordi vi elsker det. Og det kan mærkes!
Vores repertoire spænder bredt over 80’erne, 90’erne, 00’erne og helt frem til i dag. Vi går efter de fede sange, de stærke omkvæd og den musik, der får publikum til både at synge med, danse og tænke: “Den dér havde jeg helt glemt, hvor god er!”
Hos NoBigDeal får du blandt andet musik fra Joe Cocker, Huey Lewis, Hanne Boel, Sanne Salomonsen, Pink Floyd og Gnags – og meget mere. Vi lægger vægt på at levere sangene med energi, spilleglæde og respekt for originalerne, men altid med vores egen live-lyd.
Vi er ikke ude på at gøre det mere kompliceret, end det behøver at være.
Vi mødes, spiller og har det fedt – og inviterer publikum med.
Så hvis du leder efter et levende og alsidigt band til en fest, et arrangement eller en aften, hvor musikken skal være i centrum, så er NoBigDeal et godt bud.
NoBigDeal – musik, man kan mærke.
Siden 2001.

Kom til en hyggelig eftermiddag, hvor
Lyden af Torsdag underholder med populære og folkekære melodier, der både er opløftende, sørgelige og rørende.
Der bliver bl.a.spillet viser, blues, jazz, irsk, latin og pop.
Eftermiddagen byder på instrumentale numre og på danske og engelske sange, som publikum opfordres til at synge med på.
Lyden af Torsdag holder til i Paraplyen i Hundested, hvor de øver hver torsdag - deraf navnet.
Lyden af Torsdag er:
Christian på tenorsax
Dietlinde på violin
Frank på guitar
Ingrid på tværfløjte
Ingvar på bas og klaver
Alle fem byder også ind med sang.
Gruppen har tidligere gæstet Karl-e med stor succes.
Vi glæder os til genhør - og syn.

Koch & Marott - To stemmer, én sjæl.
Søren Koch og Trine Marott dyrker den tætte vokalharmoni i et organisk univers af akustisk guitar, klarinet og percussion.
Glæd dig til et personligt genhør med både internationale perler og danske klassikere, leveret med nærvær og kærlighed til det gode håndværk

Familie-jule-rytmik!
Kom og hop og dans og syng alle julens bedste sange med børnemusiker Amalie Riis Most.
For børn 0-5 år og deres voksne!
Medbring gerne hatte og instrumenter!
Det koster 75 kr pr. næse, både børn og voksne.
Børn 0-1 år gratis.

Lasse Olufson fra Elviscoverbandet Elvis In Disguise har i mange år performet Elvis til
utallige koncerter rundt om i Danmark.
Elvis in Disguise stiller denne gang op som trio i bedste Memphis-stil, med Mikkel Güth
Petersen og Jonas Larsen på guitar og kor samt Thomas Hedegaard på kontrabas.
Trioen fortolker primært numrene fra Elvis tidlige karriere, og gør det med en energi, der kan mærkes langt ud over scenekanten.

De spiller 60'er musik.
Fornem magien når Swinging Back Beats synger og spiller de kendte hits fra dengang, hvor der stadig kørte sporvogne i Københavns gader og rockmusikken klingede fra Øresund via Radio Mercur.
Hør også de friske musikere fortælle om musiklivet i 1960'erne og selvoplevede anedoter fra spillestederne og på landevejene.
Det er det rene "Hithouse"

Til denne koncert i Karl-e har vi valgt nogle af de nye og nogle af de gamle.
All the Roadrunning, som er et nummer fra et album af samme navn med Emmeylou Harris og Mark Knopfler om livet på landevejen.
Black is the Color, er et nummer Nina Simone har skrevet, og som er taget op af bl.a. Christy More.
Lettre Dans Le Vent, som er et hyggeligt og sjovt nummer på fransk.
Og så videre, hvor vi blandt andet kommer forbi Carl Emil, Lisa Ekdahl, Jahn Teigen, Anne Dorte Michelsen, Elisabeth, Trine Lise Vaering, Cathy Ryan, Rhiannon Giddens, Beatles, en svensk folkemelodi plus meget andet.
Anna synger
Kaj spiller mandolin og irsk bouzouki
Gunnar synger og spiller bas og harmonika
Mikael synger og spiller guitar

Visesangeren og troubaduren Ebbe Skeel - Allround sanger, musiker og komponist.
Født 1951 i Odense.
Som søn af byens koncertmester og solocellist med en fortid i Wienerfilharmonikerne skulle han jo være noget ved musikken, Men skoles - nej.
Derfor blev baggrunden en anden end den klassiske. Nemlig autodidakt folkemusiker, sanger og musikpædagog med studie- & turnéophold i USA 72-23.
Guitarist og pianist i flere sammenhænge, bl.a. popgruppen Made in Denmark, hvor han i 6 år optrådte over hele landet med flere pladeindspilninger og GrandPrix på samvittigheden.
Sidenhen fulgte en mere "seriøs" periode med uddannelse, familie og som musiklærer og radiojournalist ved DR - suppleret med løbende angagementer og spillejobs.
Ebbe Skeel er i dag moden, men stadig aktiv.
Han er en garvet, erfaren underholder, som altid har været noget ved musikken og kender dens sol-og skyggesider.
Så hverken store haller eller små intime spillesteder kan afskrække denne erfarne multikunstner.
Han kan fænge og optræde for alle aldre. Har et bredt repertoire, spændende fra viser, jazz, rock, evergreens, ballader og kendte popting til egne kompositioner, Ebbe Skeel er frisk på gode oplæg.
Politikens Peter Thygesen skrev " Ebbe Skeel er rette mand på sin plads."

Frank Og Fyrene er et autentisk og rutineret 5-mands 60'er band med base i det Nordsjællandske.
Deres repetoire består primært af glade og velkendte hits fra bl.a. Cliff, Elvis, Beatles, Shadows, Tommy Steele, Roy Orbinson, One-hits -wonders og danske perler m.m.
Med deres autentiske sound, serverer Frank Og Fyrene et genhør med det bedste af populærmusikken fra slut 50'erne og start 00'erne.
Der er kort sagt både noget for ørerne og for "danse-benne".
Det er simpelt hen svært at sidde stille, når Frank Og Fyrene "fyrer den af"!
Ja, Frank Og Fyrene spiller både til dans og koncert.
Glæd dig til en glad aften, hvor de musikalske minder fra din ungdom vil vælte frem. Det bliver rendyrket musikalsk glæde.
Vi ses.