Hvad er Karl-e?
Navnet Karl-e?
Der er mange måder at være frivillig i Karl-E.
- Cafévagt og passe caféen om dagen.
- Lave mad.
- Hjælpe til ved koncerter og arrangementer.
- Passe teknikken.
- Give en hånd med rengøring.
- Hjælpe med PR og markedsføring.
- Hjælpe med fundraising.
- Give en hånd med loppebutikken i kælderen.
- Du kan selv lave støtte arrangementer i Karl-E,
- Pedel eller opsynsmand.. mulighederne er mange!
Der er ikke krav til hvor lidt eller hvor meget man deltager, du kan kan tilbyde det du magter og har tid til.
Du kan også være med!
Har du lyst til at være med, så kom forbi til en snak i åbningstiden.
Du kan også ringe til Bente på nr. 30 30 02 29
Nye vinduer.
I 2022 fik Karl-e nye store vinduer. De gamle enkeltlagsvinduer blev skiftet ud med moderne 3 lags termo.
Christian Hansen udførte byggeriet, og en stor del af pengene kom fra LAG, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter.
Halsnæs Kommune har også støttet, ligesom udlejeren har givet et bidrag.
Vi er utrolig glade for støtten og for resultatet, som har givet et helt andet indeklima i hele caféen.
Link til Agriculture and rural development under European Commision: https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_en
Foreningen karl-e
Ingrid Volsing
Formand
Finn Holm Pedersen
Næstformand
Lene Pedersen
Kasserer
Birgit Holstein
Bestyrelsesmedlem
Berit Dyna Larsen
Bestyrelsesmedlem
VEDTÆGTER for foreningen KARL-E
§1 Navn
Foreningens navn er Foreningen Karl-e.
§2 Hjemsted
Foreningens hjemsted er Halsnæs Kommune, Nørregade 22E, Frederiksværk.
§3 Formål
Foreningen Karl-e’s formål er at drive stedet Karl-e og sikre at det bruges til følgende:
– At være byens åbne «dagligstue”, hvor ALLE inviteres ind.
– At skabe udadvendt aktivitet og liv i midtbyen.
– At være et neutralt mødested hvor der gennem fælles interesser, at skabe dialog og forståelse mellem forskellige mennesker.
– At åbne dørene for og give rum til ALLE former for uforpligtende, offentlige aktiviteter, sammenkomster, optrædener og samvær.
Bestyrelsen udarbejder retningslinier for lokalernes brug, ud fra ovenstående kriterier.
§4 Medlemskab
Enkeltpersoner, foreninger, institutioner og virksomheder, der ønsker at bidrage til foreningens formål, jvnf. §3, kan optages som medlemmer.
Medlemskab følger regnskabsåret. (P.T. Kalenderåret)
Medlemmer der indmeldes efter 30/6, betaler ½ kontingent. Alle medlemmer tilskrives om fornyelse af medlemskab i november.
Er et medlem i restance per 31/12, betragtes det som udmeldt.
§5 Medlemskontingent
Medlemskontingentet fastsættes af generalforsamlingen, og er som følger:
– Enkeltmedlem 250,00 kr
– Husstande 400,00 kr
– Organisationer, virksomheder m.fl. 500,00 kr
Medlemsfordele og aktiviteter besluttes af siddende bestyrelse.
§6 Bestyrelsen
Bestyrelsen fastlægger antallet af medlemmer i bestyrelsen, dog mindst 5 personer, hvoraf 2 vælges lige år og 3 i ulige år.
Bestyrelsen konstituerer sig senest 14 dage efter generalforsamlingen med formand, næstformand og kasserer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er først beslutningsdygtig når enten formand eller næstformand og 2 bestyrelsesmedlemmer er til stede.
Der optages referat af bestyrelsesmøder, minimum som beslutningsreferat.
§7 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes i første kvartal af kalenderåret.
Generalforsamlingen indkaldes elektronisk med mindst 4 ugers varsel.
Forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.
Dagsorden – med indkomne forslag – udsendes elektronisk til medlemmerne senest 1 uge før generalforsamlingen.
Alle der har været medlem i mindst 1 måned og ikke er i restance har stemmeret. Både personlige og gruppemedlemsskaber berettiger til én stemme per person/gruppe. Stemme kan overdrages til andet medlem ved skriftlig fuldmagt.
Generalforsamlingen træffer beslutninger ved almindelig stemmeflerhed, jvnf. dog §9.
Dagsorden på generalforsamlingen skal minimum indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Årsberetning fra bestyrelsen
3. Årsregnskab til godkendelse
4. Budget for det kommende år
5. Orientering om det kommende års aktivitetet, herunder evt. Nedsættelse af udvalg/arbejdsgrupper
6. Valg til bestyrelsen
7. Valg af revisor
8. Indkomne forslag
9. Evt.
Bestyrelsen, revisor eller 1/3 af medlemmerne kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
Der indkaldes med max. 2 ugers varsel via elektronisk post direkte til medlemmerne.
Dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Indkomne forslag
3. Evt.
§8 Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 1/3 af medlemmerne er til stede, og mindst 2/3 stemmer for.
Opnås 2/3 flertal på en generalforsamling der ikke er beslutningsdygtig, skal bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling senest 14 dage efter.
Opnås der 2/3 flertal på den ekstraordinære generalforsamling, er forslaget/forslagene vedtaget – uanset antallet af fremmødte.
§9 Regnskab
Karl-e’s regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
Bestyrelsen forvalter Karl.e’s midler.
Bestyrelsen har ansvar for at udarbejde regnskaber og budgetter, samt sikre disses rettidige indsendelse til evt. tilskudsgivende og andre myndigheder.
§10 Opløsning
Opløsning kan ske på en generalforsamling indkaldt med dette for øje, med 2/3 af de fremmødtes stemmer for forslaget.
Eventuel formue/midler skal ved opløsningen anvendes til formål, der tilgodeser kulturelle oplevelser anvist af den siddende bestyrelse.
Vedtaget på ordinær generalforsamling 7. marts 2019